Hvad er sammenhængen mellem trykkerivirksomheden og Sustainable Development Goals (SDG'erne)?

Regina Wilhelm, leder af bæredygtighed og miljøledelse hos Brother At Your Side, gentager vigtigheden af, at printvirksomheder følger FN's mål for bæredygtig udvikling.

Lad os tale bæredygtighed – men hvorfor?

Bæredygtighed er et såkaldt buzzword i vor tid: alle taler om det – men ved alle, hvad det præcist er? Begrebet bæredygtighed har ikke en officiel definition, hvilket kan være en af grundene til dets inflationære brug i disse dage. Ikke desto mindre er det værd at undersøge begrebet. Begrebet bæredygtighed udforsker forholdet mellem økonomisk udvikling, miljøkvalitet og social lighed.

Dette koncept har været under udvikling siden 1972, da det internationale samfund første gang udforskede sammenhængen mellem livskvalitet og miljøkvalitet på FN's konference om det menneskelige miljø i Stockholm. I 1987 nåede begrebet "bæredygtig udvikling" diskussionen og defineres som "udvikling, der opfylder den nuværende generations behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov" ( Brundtland GH, 1987 ). Fra da af blev der sat fokus på balancen mellem befolkningens økonomiske og sociale behov i forbindelse med det naturlige miljøs regenereringsevne.

En ærlig, men måske drastisk erklæring er: de fleste af vores nuværende økonomiske praksisser har ret ødelæggende konsekvenser for livets naturlige grundprincipper. Ved at sige dette betød det også, at vores nuværende livsstil underminerer fremtidige generationers velstand. Alt sammen i modstrid med de ovennævnte mål om bæredygtig udvikling. Nogle eksempler på denne udvikling er den omfattende skovrydning, overfiskning af havene og tabet af frugtbart agerjord, som alle viser, at vi er langt væk fra en balance mellem de tre elementer af sociale og økonomiske behov hos mennesker og den regenerative kapacitet. af miljøet. Dette er endnu værre set i lyset af, at de deraf følgende omkostninger ved klimaændringer og tabet af biodiversitet alene kan udgøre omkring en fjerdedel af verdens bruttonationalprodukt i 2050 ( Umwelt Bundesamt, 2023 ).

Denne ubalance bliver endnu mere tydelig, når man ser på konceptet "Earth Overshoot Day", som hvert år bestemmes af tænketanken Global Footprint Network . Earth Overshoot Day markerer datoen, hvor menneskeheden har opbrugt "naturens budget" for året1. Menneskehedens økologiske fodaftryk og jordens biokapacitet har afveget i den grad, at vores planets ressourcer nu kun holder os indtil sidst i juli. Det betyder, at menneskeheden udtømmer naturens vedvarende ressourcer på godt et halvt år og efterlader os i et økologisk underskud resten af året. Derfor kræver den menneskelige livsstil naturressourcer på 1,75 verdener i stedet for den tilgængelige.

Følgelig bør det blive klart, at en "business as usual"-tilgang, hvor de industrialiserede lande fastholder deres ressourcekrævende økonomier, og udviklings- og vækstlandene vedtager disse økonomier, ikke er en farbar vej. Derfor er der behov for en omstilling til bæredygtighed, der virker inden for økologiske rækværk og bevarer naturkapital. Bæredygtig praksis bør positivt kombinere økologi og økonomi og dermed øge den sociale velfærd. Det overordnede mål er en økonomi, der er i harmoni med de sociale og miljømæssige elementer.

Det kan forståeligt nok lyde for altruistisk for erhvervslivet, MEN: Bag alt dette ligger ikke kun ønsket om at gøre noget godt, men derimod at sikre sin egen fortsatte eksistens – og indsatsen mod håndgribelige økonomiske interesser, som at sikre livskvaliteten. og dermed beliggenhed, eller blot kundernes gunst. Det betyder derfor også, at miljøbeskyttelse og økonomisk udvikling ikke er modsætninger, de er gensidigt afhængige. Derfor bør vi handle efter mottoet "betal nu, fordel senere" eller "planlæg for i morgen, så du stadig eksisterer i overmorgen". Begrundelsen bag alt dette er, at det vil være ekstremt vanskeligt og/eller dyrt at opfylde øgede bæredygtighedskrav fra regeringer, kunder eller andre interessenter, når man starter sent. Selvfølgelig er det overordnede "at leve på tick" opstået fra vores kapitalistiske system - som er defekt, men det bedste system, vi har ved hånden.

For at nævne et eksempel i erhvervssektoren på, hvordan virksomheder kan gøre det bedre ved at engagere sig i autentiske bæredygtighedsbestræbelser, er udendørsmærket Patagonia. Selvom det er en profitorienteret enhed, er det engageret i miljøbeskyttelse gennem f.eks. sin jordskat, hvorved det giver 1 % af sine indtægter væk til økologiske projekter allerede siden 1985; dens nyoprettede Home Planet Fund, som skulle fungere som Patagoniens "aktivistiske arm"; deres koncentration på brugen af genbrugsfibre og økologisk bomuld som en af de første i deres branche siden midten af halvfemserne – i dag genanvendes 85 % af Patagoniens syntetiske fibre og dermed oplyser virksomheden, at der ikke vil blive brugt ny fossil olie i deres produkter indtil 2025. For at forlænge deres produkters livscyklus etablerede Patagonia den største reparationsservice i Nordamerika og åbnede endnu en i Amsterdam. Med samme begrundelse engagerer brandet sig i genkøb og salg af sine produkter på en brugt platform.

Mens andre virksomheder lover klimaneutralitet gennem CO2-kompensation ved at udnytte skovrejsningsprojekter, sigter Patagonia på at engagere sig i emissionsreduktion inden for sin egen forretningsdrift. I den forbindelse lægger Patagonien fokus på deres materialeproduktion, som tegner sig for mere end 87 % af deres drivhusgasemissioner (GHG).

Et andet afgørende aspekt af vejen mod mere bæredygtighed er gennemsigtighed. Patagonia har en gennemsigtig og ærlig tilgang: Virksomheden planlagde tidligere at nå klimaneutralitet i 2025, men måtte udskyde dette mål til 2040. Selvom dette kan betragtes som et tilbageskridt, kan deres handlinger bakkes op af en reel indsats som nævnt ovenfor samt gennemsigtige reaktioner ved at indrømme, at de med deres først fastsatte mål har sigtet for højt i starten.

Efter at have læst dette, kan man undre sig over, hvordan denne virksomhed klarer sig økonomisk. Virksomheden har en omsætning på 1,5 milliarder amerikanske dollars og beskæftiger omkring 3.300 medarbejdere. Mens andre udendørs virksomheder snubler eller vokser meget langsommere, ser Patagonien ud til at være immun over for økonomiske kriser. Patagonia er et miljøbevidst mærke for overtøjsprodukter, ikke kun for dets brug af genbrugsstoffer, men også på grund af de forskellige programmer, det har implementeret for at mindske dets miljøpåvirkning.

Derfor gør Patagonia som forretningsenhed en reel indsats og kombinerer sit engagement med kerneforretningen i stedet for at købe sig ud gennem fx genplantningsprojekter. Markedet beviser, at de har ret: Patagonia er et af de stærkeste udendørsmærker i disse dage og har allerede været det i nogen tid. Det er en anderledes, ansvarlig måde at statuere et eksempel for, at virksomheder bliver bevidste om deres ansvar i et kapitalistisk system.

Efter at have sat scenen med en succesfuld historie om bæredygtighed, lad os bevæge os hen imod trykkeribranchen og en vigtig bæredygtighedsramme, Agenda 2030 og dens mål for bæredygtig udvikling.

The Sustainable Development Goals – et kompas for bæredygtig handling i trykkeribranchen?

En måde at tilrettelægge sine aktiviteter på, så de bliver mere bæredygtige, er at overveje Sustainable Development Goals (SDG'erne). I 2015 besluttede det internationale samfund The Agenda 2030 og dets Sustainable Development Goals (SDG'er) – som er en plan for mennesker, planet og velstand inden 2030, samt et symbol på de mål, som mennesker over hele verden har grebet for en bedre fremtid. Generelt kan de 17 mål beskrives som en presserende opfordring til handling fra alle lande – udviklede og udviklende – i et globalt partnerskab. De erkender, at afskaffelse af fattigdom og andre afsavn skal gå sammen med strategier, der forbedrer sundhed og uddannelse, mindsker ulighed og stimulerer økonomisk vækst – alt imens vi bekæmper klimaændringer og engagerer sig i bevarelsen af vores have og skove. Princippet bag denne dagsorden med indbyrdes forbundne mål er baseret på forståelsen af, at reel bæredygtighed kun kan realiseres, når økonomiske, sociale såvel som miljømæssige hensyn behandles som lige vigtige, og når alle større aktører, nemlig regeringer, civilsamfundet, erhvervssektoren som såvel som offentligheden er repræsenteret i den proces.

Efter at have sagt dette, lad os zoome ind på, hvordan SDG'erne kan forbindes med trykkeriet. For at gøre det vil denne blog koncentrere sig om SDG 12 om ansvarligt forbrug og produktion og dets delmål, da dette SDG er et og hvis ikke det mest afgørende SDG for erhvervslivet. Det anerkendes, at grundlæggende ændringer i den måde, samfund producerer og forbruger på, er centrale for at opnå global bæredygtig udvikling.

SDG 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Emnet ansvarligt forbrug og produktion har fået øget betydning i vores hverdag. I dagens globaliserede verden køber folk forskellige forbrugsvarer, som helt eller delvist er blevet produceret i forskellige lande i verden. Sammen med vigtigheden af økonomisk fremgang og velstand tjener forbruget af forskellige forbrugsvarer menneskelige behov for mad, bolig, mobilitet og underholdning og giver os mulighed for at føre en individualiseret livsstil. Forbrug og produktion har således givet samfund og økonomier mulighed for at blomstre. Men vores fremherskende forbrugs- og produktionsmønstre medfører et enormt forbrug af energi og naturressourcer og har faktiske langsigtede effekter på mennesker og miljø. Derfor bør ressourceeffektivitet og bæredygtighed være den normative praksis for den økonomiske produktionsside såvel som forbrugernes livsstil. For at gøre vores produktions- og forbrugsmønstre mere ansvarlige, skal livscyklustænkning følges. Produkter skal betragtes fra "vugge til grav", hvor ansvaret for hver fase af produktets livscyklus såsom ressourceudvinding, produktion, distribution, brug, affaldsbortskaffelse og genbrug skal (bedre) overvejes.

SDG 12 består af yderligere 11 mål og 13 indikatorer , som for det meste er udviklet til landsregeringskonteksten, men som også kan anvendes på forretningspraksis. Tabellen nedenfor viser delmål og indikatorer, som også kan anvendes i forbindelse med trykkeribranchen.

Tabel 1: SDG 12: Udvalgte delmål og indikatorer

Kilde: SDG Tracker ( https://sdg-tracker.org/sustainable-consumption-production )

Et delmål er særligt passende for trykkerivirksomheden, og lad os derfor zoome ind på delmål 12.4 om ansvarlig håndtering af kemikalier og affald. På den baggrund må det konstateres, at nogle traditionelle trykmetoder anvender skrappe kemikalier, såsom blegemiddel og formaldehyd, der kan være skadelige for miljøet og dem, der arbejder med dem. I betragtning af de globale vandudfordringer, vigtigst af alt vandmangel og forurening, kan trykkerivirksomheden anses for at have en potentielt betydelig indvirkning på den samlede globale vandtilgængelighed og -kvalitet. Særligt traditionelle trykmetoder har et enormt vandforbrug samt en høj spildevandsudledning i trykningsprocessen. Kemikalier i spildevand kan påvirke det lokale økosystem eller de mennesker, der bruger vandet til at fiske, vaske eller endda drikke. I den sammenhæng er det også værd at nævne, at tekstil- og beklædningsindustrien står for omkring 20 procent af det globale industrielle vandforbrug, og det er også her, trykkeriet er knyttet til.

I den forbindelse kan koblingen til yderligere SDG'er kort nævnes, nemlig til SDG 6 om vand og sanitet og dels til SDG 14 om Life below Water. Denne sammenhæng kan især understreges, da nogle traditionelle tekstiltrykmetoder ofte involverer brug af kemikalier, der kan være skadelige for vandkvaliteten såvel som havets liv, når de kommer ind i vandforsyningen. En mere detaljeret oversigt over delmål og indikatorer for disse to mål kan findes her og her . Fordi disse barske kemikalier kan nå floder eller andre vandkilder, hvis de ikke bortskaffes korrekt, kan de endda skade planter og dyr og potentielt komme ind i fødekæden samt skade operatøren, hvis de ikke håndteres med omtanke. Når dette er sagt, kan disse påvirkninger også relateres til SDG 3 om godt helbred og velvære.

Sammenlignet med sådanne potentielle påvirkninger fra trykkerivirksomheden på miljøet, er en mere bæredygtig trykmetode repræsenteret ved digital tekstiltryk. I modsætning til traditionelle trykmetoder kræver digital tekstiltryk ikke for store mængder vand til f.eks. rengøring af skærme og andet udstyr. Derudover bruger digital tekstiltryk vandbaseret blæk, der er fri for skrappe skadelige kemikalier, hvilket gør det til en sikrere og mere miljøvenlig løsning. Når man sætter fokus på kemikalier og affald som i delmål 12.4, er digital tekstiltryk en mere bæredygtig mulighed sammenlignet med traditionelle trykmetoder. Ved at indføre mere bæredygtige printmetoder kan trykkeriindustrien bidrage til SDG 12 samt hjælpe med at reducere tekstilindustriens miljøpåvirkning.

Det er vigtigt, at et andet syn på SDG'er og deres forbindelse til den private sektor generelt bør anerkendes. Rammerne for SDG'erne er blevet overvejet omhyggeligt af verdenssamfundet og står for aktuelle og væsentlige forhold. Disse 17 mål er med andre ord udvalgt efter grund. Dette bringer os til en til tider overset kendsgerning: Udover virksomhedernes påvirkning af miljøet kan miljøet også påvirke virksomhederne. Dette er den såkaldte inside-out og outside-in relation. Med de fortsatte klimaændringer forventes miljøpåvirkninger at blive mere omfattende, og virksomheder bliver nødt til at tilpasse sig og blive modstandsdygtige over for miljørisici.

Lad os i denne forbindelse udforske emnet vand lidt længere. Man kan spørge: Hvad er det for erhvervslivet, når man ser på sin egen relation til vand, fx vandforbrug og forurening? Svaret er, at der er vandrelaterede risici, som kan påvirke erhvervslivet – for eksempel vandknaphed og en mulig tærskel for vandforbrug samt øget sandsynlighed for oversvømmelser som følge af klimaændringer. Det er klart, at disse risici kan anses for at have stor indflydelse på industriel produktion – bl.a. Ved at bruge dette eksempel er det hensigten at demonstrere, at miljøbeskyttelse og økonomiske interesser ikke nødvendigvis er modparter. Tværtimod understøtter en miljøbevidst adfærd de miljømæssige sammenhænge, hvori ens egen fortsatte eksistens vil være sikret. En måde at finde et kompas til en sådan handling på er Agenda 2030 og dens SDG'er. Derfor er SDG'erne ikke kun en opfordring til handling, men repræsenterer også instrumenter til handling for mere bæredygtighed, som erhvervslivet trods alt selv vil drage fordel af.