FESPA historie

Hvornår og hvorfor blev FESPA dannet

Grundlaget for FESPA og dets udvikling gennem årene

Det var under den formative generalforsamling i 1962, at den franske trykkeriforening besluttede at oprette FESPA med syv europæiske sammenslutninger. Siden starten for over 60 år siden er FESPA fortsat med at vokse og ekspandere med:

Konventionen i København, Danmark 9.-14. maj 1961

Dette er en af de vigtigste datoer i FESPA's historie, for det var her, beslutningen blev taget om at danne en uafhængig sammenslutning af europæiske serigrafiforeninger, og uddrag fra de taler, der blev holdt dengang, giver et klart billede af intentioner og motivation bag denne beslutning. Stævnet arrangeret af Den Danske Forening under Bjarne Dahls formandskab tiltrak over 300 delegerede, hvoraf mange kom med deres koner. Ikke alene var alle de vesteuropæiske lande repræsenteret, men også fra lande uden for Europa, USA, Canada og Argentina.

Følgende uddrag af velkomsttalen af Bjarne Dahl, formand for Dansk Serigrafi Forening, viser tydeligt vigtigheden af denne konvention, som FESPA er født ud af: "Under serigraferingens spæde spæde start var der ikke noget samarbejde mellem evt. venlige og de, der på den ene eller anden måde havde formået at opnå en vis viden i teknikkerne, vogtede over denne vidensjalousi, ikke desto mindre spredte serigrafi sig fra et land til et andet, selvom visse tekniske hemmeligheder først blev givet efter betaling af høje licensafgifter.

Leverandører af serigrafimaterialer indså hurtigt, at deres omsætning afhang af antallet, der brugte denne proces, og nogle påtog sig opgaven med at undervise i teknikkerne, som de til gengæld krævede eneleverandørrettigheder til. Dette var en af grundene til, at brugerne i nogle lande besluttede at danne brancheorganisationer for at varetage branchens interesser og organisere ensartet og ordentlig uddannelse.

Ikke desto mindre skylder vi vores leverandører en hel del, og den imponerende udstilling, der afholdes her, og også vores tekniske møder, beviser, at vores leverandører tror på den store og voksende fremtid for serigrafi. På grund af den store stigning i rejser siden sidste krig, har screenprintere fra hele verden skabt personlige kontakter og udvekslet erfaringer og ideer. I dag i København er en stor mødemulighed for os alle ved denne femte europæiske SPPA-kongres."

Årsagerne til en uafhængig FESPA blev forklaret af Bob Levisson, på det tidspunkt den europæiske præsident for SPPA, i en artikel, som han skrev i Screen Printing & Display News i april 1961. Dette er nogle af de relevante uddrag: "En af de Hovedformålene med det europæiske kapitel var tilrettelæggelsen af screentrykkerkonventioner i Europa.

Det blev dog hurtigt klart, at disse konventioner ikke kun kunne begrænses til medlemmer af dette europæiske kapitel, andre medlemmer af vores branche ønskede at deltage og var naturligvis velkomne til at slutte sig til os. Denne udvikling fik os til at tænke. Vi konkluderede, at for den enkelte screenprinter, i hvilket europæisk land han end boede, var hans egen nationale organisation naturligvis vigtigere end SPPA.

En anden konklusion var, at det haster med oversættelser af tekniske artikler fra den engelske tekst, hvori de er skrevet. Konklusionen er, at enhver silketrykker først og fremmest bør tilhøre sin egen landsorganisation. De forskellige europæiske organisationer bør derefter gå sammen (samtidig med at de bevarer deres fulde nationale uafhængighed) for at danne en europæisk sammenslutning af screenprintere. Denne Federation bør være tilsluttet den amerikanske SPPA, og de personer, der ønsker at fortsætte med at tilhøre SPPA, bør fortsætte med at gøre det. Denne nyoprettede Federation vil være langt bedre i stand til at organisere europæiske konventioner og gennem deres egne foreninger at fungere som et distributionscenter for teknisk information til alle serigrafi i Europa."

Københavnerkonventionen lagde ikke kun grundlaget for FESPA, den satte også en standard for fremtidige kongresser og udstillinger. Programmet var fremragende. Forelæsningerne holdt af et internationalt panel af foredragsholdere dækkede emner, som stadig ville være relevante i dag.

Udstillingen blev godt støttet af producenter og leverandører, hvoraf nogle er blevet førende på det internationale marked for serigrafimaskiner og forsyninger. Historisk set var det på denne konvention, at den første halvautomatiske Svecia-printer og McCormick Super Cylinder-maskinen først blev demonstreret, udviklinger som skulle revolutionere produktiviteten ved serigrafi. Et meget fyldigt og attraktivt socialt program nedbrød sprogets barrierer og skabte venskaber og samarbejde, som har været et kendetegn for FESPA lige siden.

Grundlæggelsen af FESPA i Hamborg, september 1962

Efter Københavnskonventionen blev der nedsat en styrekomité, som gjorde hurtige fremskridt med at udarbejde regler og mål for den nye organisation. Der havde været nogle uenigheder om, hvorvidt medlemskab skulle ske gennem enkeltpersoner eller nationale foreninger. Den britiske forening DPSPA repræsenterede stærkt gennem en delegation ledet af Roy Foster og Ashford Down deres synspunkt om, at dette i det væsentlige skulle være en Federation of National Associations, at kun én forening skulle repræsentere hvert land, og at individuelt medlemskab kun ville være tilladt, når ingen national forening eksisterer.

Der var også enighed om, at den nye organisation ikke skulle være afhængig af, eller på nogen måde under kontrol af, den amerikanske SPPA. Igen blev dette punkt accepteret, men den dag i dag fortsætter repræsentationen af FESPA i International Board of the American Association (SGIA). I mange år deltog også præsidenten for den amerikanske sammenslutning i FESPA-møder, men uden afstemning.

Ikke alle de tidligere medlemmer af SPPA European Chapter accepterede disse ændringer, og nogle, som Paul Sprinzel, der havde været meget aktiv i Kapitlet, sluttede sig aldrig til deres nationale sammenslutning og fortsatte som individuelle medlemmer af SPPA. Der er mange screenprintere i Europa med medlemskab af både deres nationale forening og den nuværende SGIA.

R Levisson (Holland) blev udnævnt til den første præsident med E Baron (Frankrig) J Floyd (UK) og E Meissner (Tyskland) som vicepræsidenter. De stiftende foreninger var repræsenteret af Bob Levisson (Holland), John Floyd og Roy Foster (UK), Poldi Domberger og Eddy Meissner (Tyskland), E Baron og Michel Caza (Frankrig) Bjšrg Hemberg (Sverige), Bjarne Dahl (Danmark) Christian Brynildsen og Edgar Hartvedt (Norge), Carlo Frassinelli (Italien). Den første generalsekretær var N Schenkman (Holland)

Forbundet blev oprettet som en sammenslutning under hollandsk lov, og dens adresse var den hollandske trykkeriforening, KVGO.

Forbundets mål blev beskrevet som "udveksling af viden om serigrafi, etablering af et tæt samarbejde mellem serigrafi og leverandører og fremme af serigrafi i Europa". Disse er forblevet uændrede indtil i dag. FESPA-rådet bestod af delegerede fra de tilsluttede nationale foreninger med en stemmeberettigende delegeret for hvert hundrede medlemmer. Rådet mødes normalt én gang om året. Den daglige administration var ansvaret for 'Bureauet', som omfattede formanden, tre næstformænd og generalsekretæren.

Problemer i de tidlige år

Der var mange vanskeligheder i disse tidlige år. På det tidspunkt var engelsk ikke universelt vedtaget til møderne, og mange af de delegerede talte og forstod meget lidt engelsk. Som følge heraf var møderne ofte meget lange med konstant tolkning, der blev nødvendig gennem Bob Levisson og sekretæren Miss Becky de Die, som begge var flersprogede.

De forskellige nationale kulturer og holdninger var nogle gange svære at forstå og acceptere. På forskellige tidspunkter truede både de britiske og franske foreninger med at trække sig ud af FESPA, fordi de så ringe fordele, og omkostningerne til medlemskontingenter blev anset for at være for høje. Det var kun gennem Bob Levissons dygtige ledelse, at FESPA fortsatte med at udvikle sig og blomstre.

1962 - 1975 Udvikling af FESPA-aktiviteter

Det er bemærkelsesværdigt, at der med et budget på ikke mere end 40.000 hollandske floriner hvert år blev opnået så meget, primært gennem den personlige indsats fra individuelle medlemmer af Præsidiet og Rådet. Udbredelsen af teknisk og kommerciel information og udviklingen af forretningsmæssige og sociale kontakter mellem medlemmer af de forskellige nationale sammenslutninger var prioriterede og opnået på følgende måder:

* Internationale tekniske seminarer blev afholdt hvert andet år og flyttede fra land til land med samtidig oversættelse til tre eller fire sprog. Der blev arrangeret studieture med besøg hos screenprintere og producenter, der igen flyttede fra land til land. Disse viste sig at være usædvanligt værdifulde og blev godt støttet. De høje standarder for fabriksrenlighed, opnået især i de skandinaviske lande, var en 'øjenåbner' for mange af de besøgende, hvis egne standarder faldt langt under dette niveau. Der var en bemærkelsesværdig vilje til at videregive teknisk og kommerciel information på denne måde, hvilket utvivlsomt var en af de vigtigste faktorer i den hurtige udvikling af serigrafi.

* FESPA Membership Directory, som indeholdt adresserne på alle medlemmer af FESPA-foreningerne, var en vigtig informationskilde for at gøre det muligt for screenprintere i Europa at kontakte hinanden, og dette blev brugt flittigt. Medlemmer på forretnings- eller feriebesøg benyttede ofte lejligheden til at udvikle forretningsforbindelser, hvilket i mange tilfælde resulterede i meget værdifuld udveksling af teknisk information. Vejviseren blev finansieret af reklamer og blev opdateret år for år indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor den blev afbrudt.

* A Directory of Screen-printing Terms var et projekt ledet af Bjarne Dahl fra Danmark. Mange timer blev brugt på at pine over den korrekte oversættelse til sprogene engelsk, tysk, fransk, hollandsk og italiensk af tekniske termer i serigrafi. Men dette arbejde var i sidste ende umagen værd, for som et resultat blev der produceret et bibliotek over serigrafi-begreber med en krydsreference mellem de fem sprog og blev endelig udgivet i 1968. For nylig er indekset blevet opdateret og forbedret af ESMA og nationale sammenslutninger har udvidet dette til at omfatte f.eks. sprogene spansk og ungarsk.

FESPA udstillinger

Paris 1963 blev valgt som mødested for FESPAs første udstilling arrangeret af den franske forening. Der var på dette tidspunkt stor aktivitet blandt maskinfabrikanter med at udvikle nye serigrafimaskiner, som ville give større produktivitet og mere konsekvent registrering. Billedkunst og serigrafi var fortsat en stor interesse, og besøgende var glade for at komme væk fra udstillingen med plakatprøver af dette værk.

Zürich 1966 var den næste begivenhed, og FESPA-udstillingerne var allerede ved at blive større og mere internationale. Hver dag på udstillingen blev ledsaget af en velbesøgt teknisk konference. Olympia-udstillingshallerne i London blev mødested for FESPA 1968. For første gang blev dette arrangeret af et professionelt firma Batiste og ikke af den nationale sammenslutning.

Endnu en gang blev udstillingsstandene større, og første sal i udstillingshallerne var viet til silketrykkere overvejende fra Storbritannien, hvilket gav en imponerende visning af serigrafi. Der var stor interesse for det firefarvede halvtoneværk, som begyndte at blive udviklet af et eller to firmaer... en ny udvikling til serigrafi! Der var lidt morskab, da FESPA's tyske præsident Eddy Meissner 'tog salutten' foran den meget britiske 'Brigade of Guards', der kontramarcherede som den vigtigste underholdningsbegivenhed!

Ved FESPA 1970 i Hamborg og igen ved FESPA 1973 i Amsterdam fortsatte udstillingen med at vokse og tiltrække et stigende antal delegerede ikke kun fra Europa, men også nu fra USA, Japan, Australien og Sydafrika.

Milano 1975 var næsten en katastrofe. Efter sin politik med at flytte udstillingerne fra land til land rundt i Europa, havde FESPA Bureau indvilliget i at tage til Milano til sin næste udstilling. Der var alvorlige problemer. På trods af det store bidrag, som Italiens repræsentant Carlo Frassinelli personligt havde ydet, blev han ikke støttet af en sammenhængende forening, og det blev tydeligt, at der ikke ville være nogen lokal støtte i organisationen fra denne kilde.

Mange tyske producenter og leverandører så ringe værdi i en udstilling i Italien, hvor markederne var domineret af stærke italienske produktionsvirksomheder, og i begyndelsen nægtede mange at deltage. Til sidst kom der et kompromis, men det resulterede i en meget mindre tilstedeværelse fra nogle tyske og schweiziske virksomheder end tidligere. For at løse organisationsproblemet meldte Harold Schneider, Batiste Publications, som havde planlagt udstillingen i London i 1968 med stor succes, sig frivilligt til at overtage ansvaret, og Milan havde større succes end forventet med hensyn til antallet af udstillere, som det endelig tiltrak.

Besøgende var dog dårligt på grund af en flyselskabsstrejke og også nationale strejker i Italien på det tidspunkt, hvilket i høj grad påvirkede catering på hotellerne. Med kun 48 timers varsel skulle gæster til gallamiddagen transporteres med busser 30 kilometer ind i Schweiz for at denne begivenhed kunne fortsætte... en triumf for Harold Schneiders evner til at organisere! Ikke desto mindre resulterede Milano 1975 i en meget anderledes politik for fremtidige FESPA-udstillinger.

1975 - 1990 År med konstant fremgang

Under Eddy Meissners stærke præsidentskab fra 1968 til 1975 bistået af Becky de Dies fremragende sekretær- og diplomatiske evner, generalsekretæren, var FESPA modnet til et professionelt forbund med en større begivenhed i form af en kongres, studietur eller udstilling afholdes hvert år. Problemerne med udstillingen i Milano 1975 resulterede imidlertid i megen kritik fra udstillerne, og på et velbesøgt og stormfuldt møde blandt leverandørerne året efter, blev FESPA kraftigt rådet til at indstille sin politik med at flytte udstillingen til steder i Europa, som ikke kunne have deres fulde støtte og også at flytte til en frekvens på hvert fjerde år for at opnå en toårig tidsforskel mellem FESPA og DRUPA. Efter aftale med FESPA-bestyrelsen blev der nedsat en leverandørkomité under formandskab af Tom Kirk (Sericol), som senere blev efterfulgt af Walter Frick (Marabu).

Denne komité arbejdede tæt sammen med FESPA i planlægningen af fremtidige udstillinger og spillede en stor rolle i dannelsen af ESMA i 1990. Det blev aftalt, at den næste FESPA-udstilling ville vende tilbage til Amsterdam, hvilket havde vist sig meget vellykket i år 1973, og dette førte til fire på hinanden følgende udstillinger i denne by i 1979, 1984, 1988 og 1992.

Amsterdam var populær både blandt udstillere og besøgende på grund af byens attraktioner og løgmarkerne i Holland i foråret, hvor disse udstillinger blev afholdt. Også hollændernes effektivitet og sprogkundskaber var en vigtig faktor. Der var stærk opbakning fra den hollandske serigrafiforening med en særlig udstillingskomité ledet af Ivo Back (FESPA-præsident 1979 - 1984), som var omhyggelig i sin planlægning. I løbet af denne periode voksede udstillerstandpladsen fra 9.000 m2 til over 20.000 m2 og besøgende fra 15.000 til 25.000. FESPA-udstillingen havde nu fuldt ud opnået sit krav om at være den største og vigtigste internationale begivenhed for serigrafi.

Men andre FESPA-begivenheder begyndte at falde. Tekniske seminarer under en FESPA-udstilling blev afbrudt for at sikre, at besøgende koncentrerede sig om udstillingsstandene. Også med væksten i teknisk viden og det stigende antal seminarer organiseret på nationalt plan, var fremmødet til internationale seminararrangementer mindre. Den sidste af disse blev afholdt i Italien i 1987 i Santa Margarita, Italien. Af lignende årsager blev studieture mindre besøgt. En række af de større serigrafivirksomheder arrangerede selv at besøge udvalgte virksomheder med personligt besøg, ligesom medlemsforeninger arrangerede studieture på landsbasis. Ikke desto mindre tog en afsluttende FESPA-studietur arrangeret af Michael Domberger i hans embedsperiode som præsident under titlen 'The Wider Horizons of Screen-printing' delegerede til nogle af de nicheanvendelser, der er inden for serigrafi i Schweiz, for eksempel dekoration af konfekture og udskrivning af Swatch Watches. Dette var en stor succes.

Inden for FESPA-organisationen var der et problem med sekretariatets fremtid, primært på grund af manglende midler. Becky de Die, som havde tjent FESPA så godt i næsten 15 år som generalsekretær, døde i 1977. Hun blev kort efterfulgt af Jan van de Hšrst og derefter i 1978 af Bob de Ruijter, på det tidspunkt sekretær for serigrafi-sektionen af de hollandske Mestertrykkere KVGO. FESPA stod dog hurtigt over for KVGO's beslutning om, at den ikke længere kunne fortsætte med at støtte udgifterne til et FESPA-sekretariat, som det havde gjort tidligere. Forskellige løsninger blev diskuteret og én efter én afvist.

Endelig i april 1981 blev der opnået enighed om at flytte sekretariatet til London til International Master Printers Association (IMPA), hvor der var en professionel organisation ledet af Geoffrey Wilson med fremragende sprogkundskaber og erfaring med at arbejde for Master Printers Associations i Europa.

Dette viste sig at være en fremragende og forholdsvis billig løsning. Det nye sekretariat organiserede med succes en række arrangementer og bistod med forberedelserne til FESPA '84 i Amsterdam. Men i 1984 blev IMPA-kontoret flyttet til Bruxelles, hvor det blev Intergraf med ansvar for at repræsentere sine medlemmer i EU. Selvom Intergraf fortsatte med at betjene FESPA's sekretærbehov, var tilgængeligheden af personale dedikeret til disse behov betydeligt reduceret, og omkostningerne i Bruxelles var meget højere end i London.

I 1989 tillod de tilgængelige FESPA-midler kun en meget begrænset tid at blive købt hos Intergraf, og dette var ikke tilstrækkeligt til at opfylde et komplet program af FESPA-aktiviteter, herunder redaktionen af FESPA-magasinet, som var blevet introduceret det år. Da det blev erfaret, at Derek Down, et længe siddende medlem af FESPA-bestyrelsen, ville forlade branchen efter en overtagelse af hans moderselskab, blev han kontaktet af Michael Domberger om at overtage stillingen som FESPA-generalsekretær og efter aftale med FESPA. FESPAs generalforsamling accepterede han stillingen, og FESPA-dokumenterne og -filerne blev flyttet fra Bruxelles til et nyt kontor i Reigate, Surrey i december 1989.

1990 - 2002 Nye udfordringer... Nye muligheder

Med udnævnelsen i begyndelsen af 1990, for første gang, af et fuldtids FESPA-sekretariat bemandet af Derek Down (generalsekretær) og Joy Allson, blev det muligt at udvikle nye programmer. Et af disse var FESPA-magasinet, som var blevet initieret i 1989 af Michael Domberger med visionen om, at hvert FESPA-medlem ville have sit eget eksemplar, som ville fortælle ham, hvad der skete i andre foreninger udover FESPA-aktiviteter. Derek Down accepterede redaktionen som en af sine mange opgaver. Magasinet blev udgivet to gange hvert år på sprogene engelsk, tysk og fransk (som senere blev tilføjet spansk).

Annonceindtægterne var ikke tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved at producere bladet, og frem til 1993 viste hver udgave et betydeligt tab. For at løse dette problem blev Nigel Steffens rekrutteret til sekretariatet som reklamechef i januar 1993 og havde succes med at bringe magasinet i profit. Hans ansvar blev udvidet til at omfatte tilrettelæggelse af seminarer og "Mini FESPA'er". I januar 2000, som en del af Derek Downs trinvise pensioneringsplan, blev Nigel Steffens udnævnt til generalsekretær til at erstatte ham med den forståelse, at Derek Down ville fortsætte med en række FESPA-opgaver, herunder redaktionen af magasinet frem til december 2002.

Det årlige sekretærmøde

På FESPA's generalforsamling i 1989 havde der været stærke repræsentationer fra de skandinaviske lande for at få et større engagement i FESPA. Som svar herpå organiserede generalsekretæren fra 1990 årlige møder for foreningens sekretærer. Disse møder har været meget værdifulde for at etablere et tæt samarbejde mellem medlemsforeninger og for at forelægge vigtige spørgsmål til FESPA's bestyrelse og generalforsamling.

ESMA, European Screen Printing Manufacturers Association

Denne organisation blev grundlagt i sommeren 1990, oprindeligt med det formål at være en fuldstændig uafhængig organisation, der beskæftiger sig med vigtige aspekter, der er fælles for europæiske serigrafiproducenter og -leverandører. Men under ledelse af Walter Frick, Marabu, på det tidspunkt formand for leverandørkomitéen, blev det aftalt, at ESMA, selv om det var en uafhængig organisation, ville blive medlem af FESPA med en stemmefri deltagelse i FESPAs bestyrelsesmøder og fuldt stemmeberettiget medlemskab ved FESPAs generalforsamling. For yderligere at hjælpe kommunikationen mellem FESPA og ESMA accepterede Derek Down ESMA's generalsekretærs yderligere ansvar. Den resulterende støtte til FESPA til magasinet, 'Mini FESPA's', seminarer og FESPA-udstillingen har i høj grad bidraget til disse aktiviteters succes.

Østeuropæisk medlemskab

Løftningen af 'kommunismens jerntæppe' i efteråret 1989 gav for første gang fri kommunikation med landene i Central- og Østeuropa. Serigrafi var fortsat ganske aktivt under det kommunistiske regime, primært inden for tekstiler og i industrier som glasfremstilling, keramik og elektronik. Vesteuropæiske leverandører af serigrafiprodukter handlede altid gennem offentlige myndigheder som deres kunder. Der var en ny interesse i disse lande for at opleve det potentiale, som de så i Vesteuropa, især inden for reklameprodukter. Tjekkoslovakiet, som i kort tid havde været medlemmer i slutningen af 1960'erne forud for kommunistisk dominans, var de første til at genindtræde i FESPA efterfulgt af Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Rusland (Moskva), Kroatien, Slovenien, Jugoslavien og Tyrkiet. Tjekkoslovakiets medlemskab blev efterfølgende opdelt i de separate tjekkiske og slovakiske republikker. På denne måde steg medlemstallet af FESPA over en periode på tolv år fra 14 til 26 nationer, og dette er nu på 27 med Baltic United States som det senest rekrutterede medlem i 2005.

FESPA ydede direkte hjælp til disse nye medlemmer gennem en række 'Mini-FESPA'er'. Et koncept foreslået af Michael Domberger og med succes vedtaget af præsidenterne Lascelle Barrow og Michel Caza. De omfattede produktinformationsstande og et to-dages seminar i landene Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovenien. ESMA støttede kraftigt disse begivenheder, som hjalp deres medlemmers repræsentation i disse lande. Disse programmer bragte økonomiske og medlemsfordele til de lande, hvor disse begivenheder blev afholdt. Yderligere bistand fra FESPA blev givet til uddannelse, et prioriteret krav for østeuropæiske lande ved at finansiere undervisere fra Vesteuropa til at afholde træningsseminarer.

Den digitale udfordring

1990'erne var en periode, hvor digital teknologi har revolutioneret verden på så mange måder. For trykkeribranchen sås dette i første omgang i pre-pressen, hvor kunstværker nu næsten udelukkende kom i digitalt format. På FESPA '96-udstillingen afholdt FESPA to dage med seminarer, der præsenterede for screenprintere udfordringerne og mulighederne ved digital teknologi. I de næste fire år blev dette efterfulgt af en række seminarer, som var designet til at sikre, at serigrafi var godt forberedt på de uundgåelige ændringer, der skulle komme.

FESPA udstillinger

Efter endnu en succesfuld FESPA-udstilling i Amsterdam i 1992, havde FESPA forventet at vende tilbage til Amsterdam i 1996 ved at bruge en uafhængig arrangørs tjenester. Der kunne dog ikke opnås enighed på dette punkt med RAI-organisationen i Amsterdam, og det blev derfor besluttet at flytte udstillingen til Lyon, Frankrig med den fordel at tiltrække nye besøgende fra de hastigt voksende markeder for serigrafi i Frankrig, Spanien og Portugal. På trods af den indledende bekymring fra udstillerne viste dette sig at være et meget vellykket arrangement med et højt besøgstal og stor interesse for de digitale virksomheder, der udstillede på FESPA for første gang.

På udstillingerne, der fulgte efter München 1999, Madrid 2002, München igen i 2005 og Berlin i 2007, er procentdelen af udstillingspladsen, som digitale virksomheder har taget, fortsat med at vokse ved hver lejlighed, og denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden.

Nu er FESPA blevet en international udstillingsarrangør efter lanceringen af et show i Indien i 2005, gentaget i 2007 med et tredje FESPA-show, der fandt sted i 2009. I 2008 lancerede vi også et show i Bangkok - FESPA Asia Pacific. I 2008 fandt også det første FESPA-udstilling sted i Mexico med et opfølgende show i august 2009. Disse er ud over den første dedikerede FESPA Digital Exhibition (afholdt i Amsterdam i 2006) med en anden, der fandt sted i Genève i 2008 og en tredje i Amsterdam i 2009.

Som afslutning på denne korte historie om FESPA er det bemærkelsesværdigt at se, hvordan en stærk og indflydelsesrig organisation er vokset fra små begyndelser. Dette skyldes visionen og initiativet fra de tidlige 'grundlæggere', som er blevet videreført gennem successive perioder med præsidentskab. Bidraget fra de nationale sammenslutninger og ESMA bør heller ikke undervurderes, for den støtte og interesse, som disse organisationer har vist, har sikret, at FESPA-bestyrelsen altid er opmærksom på at skabe nye initiativer for at fremme FESPA's mål.

bilag

FESPA-præsidenter 1962 - 2002
R Levisson (Holland) 1962 - 1968
E Meissner (Tyskland) 1968 - 1975
W Rayment (UK) 1975 - 1979
I Back (Holland) 1979 - 1984
D Down (Storbritannien) 1984 - 1988
M Domberger (Tyskland) 1988 - 1992
L Barrow (Storbritannien) 1992 - 1996
M Caza (Frankrig) 1996 - 1999
C van den Berg (Holland) 1999 - 2000
M Caza (Frankrig) 2000 - 2002
Ricardo Rodriguez Delgado (Spanien) 2002 - 2005
Hellmuth Frey (Tyskland) 2005 - 2007
Anders Nilsson (Sverige) 2007 -

FESPAs generalsekretærer
N Schenkman (Holland) 1962 - 1963
B de Die (Holland) 1963 - 1977
J van de Hšrst (Holland) 1977 - 1978
R de Ruijter (Holland) 1978 - 1981
G Wilson (Storbritannien / Belgien) 1981 - 1989
D Down (Storbritannien) 1989 - 1999
N Steffens (UK) 2000 - 2013

S Holt (Storbritannien) 2014 -

Indehavere af FESPA Merit Award
tildelt for fremragende tjenester til serigrafi eller til FESPA
I Back (Holland)
W Frick (Tyskland)
E Hartfeld Johansson (Sverige)
R Levisson (Holland)
J Peters (Belgien)
D Down (Storbritannien)
E Hartvedt (Norge)
M Caza (Frankrig)

FESPA udstillinger
1963 Paris
1966 Zürich
1968 London
1970 Hamborg
1973 Amsterdam
1975 Milano
1979 Amsterdam
1984 Amsterdam
1988 Amsterdam
1992 Amsterdam
1996 Lyon
1999 München
2002 Madrid
2005 München
2007 Berlin
2010 München

2005, 2007 og 2009 FESPA Indien

2008 & 2009 FESPA Mexico

2006 & 2009 FESPA Digital Amsterdam
2008 FESPA Digital Geneve
2011 FESPA Digital Hamburg

2008 FESPA Asia Pacific

FESPA World Newsletter

FESPA World Newsletter , tilbyder de seneste funktioner, industrinyheder, blogs, pressemeddelelser og podcasts, der er relevante for printsamfundet. Indholdet dækker en bred vifte af sektorer, herunder silketryk, digitaltryk, tekstiltryk og mere. Tilmeld dig her for at modtage det gratis månedlige nyhedsbrev, der er tilgængeligt på engelsk, tysk og spansk.