Mulighederne og udfordringerne for brands med EU Green Claims Directive

Steve Lister beskriver EU's Greens Claims-direktiv, som tilskynder virksomheder til at være ansvarlige og afskrækker greenwashing. Det kræver ansvarlighed fra virksomheder med hensyn til deres bæredygtighed. Steve deler de potentielle sanktioner for manglende overholdelse, hvordan det vil reducere greenwashing, indvirkningen på mærker, hvis de ikke overholder kravene, og mulighederne for mærker.

EU's Green Claims-direktiv indvarsler en transformativ æra for ansvarlige virksomheder, der bekæmper "grønvask" og indleder et paradigmeskifte mod ægte bæredygtighed. Dette lovgivningsmæssige vidunder, der gælder bredt for EU-driftsvirksomheder, kræver ansvarlighed for miljøpåstande, udelukker sektorer, der allerede er underlagt grøn markedsføringsregler.

Sammenfattende ligger kernen i det i underbyggelse - virksomheder skal validere påstande med robuste livscyklusvurderinger, hvilket bringer en ende på useriøs brug af udtryk som "øko", "grøn" med mere granskning af ord som "netto nul" og "kulstof". neutral.' Ekstern verifikation sikrer, at krav modstår bæredygtighedsrevisioner, hvilket øger troværdigheden. Dette direktiv er ikke bare en pind; det er en gulerod for brandintegritet, reducerer juridiske risici og fremmer bedre beslutningstagning. Det er et fyrtårn, der leder os til en æra, hvor 'bæredygtig' er mere end et buzzword; det er en livsstil.

Det er dog dejligt at se Europa-Parlamentet tage et så modigt skridt fremad i kampen mod greenwashing! Dette nye Green Claims-direktiv er en game-changer for både forbrugere og virksomheder. I alt for lang tid er virksomheder sluppet afsted med at komme med vildledende påstande om miljøpåvirkningen af deres produkter eller tjenester. Dette har gjort det svært for forbrugerne at træffe informerede valg om, hvad de køber. Og det har været endnu sværere for virksomheder, der virkelig er forpligtet til bæredygtighed, at konkurrere.

Lad os se mere detaljeret på det grønne kravsdirektiv.

Direktivet om grønne krav har til formål at stoppe greenwashing ved at fastsætte standarder for miljø- eller bæredygtighedskrav. Gnisten kom fra en undersøgelse fra 2020, der viste, at 53 % af miljøpåstandene i EU var vage eller vildledende. Hvis din virksomhed fremsætter påstande som "T-shirt lavet af genbrugsplastikflasker" eller "havvenlig solcreme", skal du opfylde minimumsstandarderne for at sikkerhedskopiere dem.

Så hvornår træder direktivet om grønne krav i kraft på EU- og medlemsstatsniveau?

Direktivet træder i kraft 20 dage efter udgivelsen i EU-tidende på EU-plan. Hvad angår medlemsstaterne, har de 18 måneder til at indføre love og regler og skal håndhæve disse regler 24 måneder efter direktivets ikrafttrædelsesdato. Hold disse tidslinjer i tankerne for at forblive kompatible. Her er en oversigt over de seneste nøgledatoer:

• 2023 : Oprettelse af EU-direktivet om "grønne krav."
• 9. november 2023 : Planlagt behandling af rapportudkastet afsluttet
• Sommer 2024 : Forventet afstemning i fællesudvalget.

Vi skal dog bemærke, at disse tidslinjer og udviklinger kan ændres, da de afhænger af forskellige faktorer og lovgivningsprocesser.

Hvad er potentielle sanktioner for manglende overholdelse af direktivet om grønne krav?

Manglende overholdelse kan medføre bøder på op til 4 % af den årlige omsætning i de berørte medlemsstater. Yderligere sanktioner omfatter beslaglæggelse af indtægter fra relaterede transaktioner og udelukkelse fra offentlige indkøb og finansiering i op til 12 måneder.

Hvordan vil Green Claims-direktivet sigte mod at reducere "greenwashing"?

Direktivet har til formål at skære ned på greenwashing ved at fastsætte strenge verifikations- og begrundelsesstandarder for miljøpåstande. Medlemsstaterne vil føre tilsyn med disse processer og stole på uafhængige, akkrediterede verifikatorer. Så hvis din virksomhed fremsætter en grøn påstand, skal du være parat til at bakke det op med robuste, bredt anerkendte videnskabelige beviser.

Hvis du sammenligner dit produkt med andre, skal du sørge for, at sammenligningen er retfærdig og baseret på lignende data. Samlede resultater, der klumper forskellige miljøpåvirkninger sammen, er ikke tilladt, medmindre de stemmer overens med EU-reglerne.

Hvad angår mærker, er ordninger på EU-niveau guldstandarden. Nye offentlige mærkningsordninger skal være på EU-niveau, og nye private ordninger skal forhåndsgodkendes og skal vise, at de er mere ambitiøse på miljøområdet. Alle miljømærker skal være gennemsigtige, tredjepartsverificerede og gennemgået regelmæssigt.

Det nye direktiv vil sætte en stopper for al den "grønvask", vi har set på det seneste. Det vil forbyde generiske miljøpåstande som "miljøvenlige", "grønne" og "bionedbrydelige", medmindre de kan bakkes op af solide beviser. Det vil også slå ned på påstande om produktets holdbarhed, der viser sig at være falske. Jeg vil skrive endnu en opdatering til de nøgleord, der ser ud til at blive forbudt i henhold til dette nye direktiv.

Hvad er indvirkningen på mærker, hvis de tager fejl?

Det grønne kravsdirektiv er ikke kun til show; mange mærker er allerede blevet fanget af dem over hele kloden. Eksempler omfatter:

• Volkswagen : fik tilbageslag for snyd med emissionstest i 2015.
• McDonalds og Starbucks: stærkt kritiseret for at erstatte plastiksugerør med løsninger, der er lige så, hvis ikke mere, skadelige for miljøet.
• Walmart : afsløret for falske påstande om brug af bambus i produkter, hvilket fører til en bøde på 3 millioner dollars.
• Zara og H&M: under beskydning for påstande om "bæredygtigt tøj", med en generel opfattelse, at disse påstande kun bliver brugt som markedsføringstaktikker for at skabe mere salg - på trods af solide beviser for det modsatte.

Dette er en stor sejr for gennemsigtighed og ansvarlighed. Det vil give forbrugerne den information, de har brug for til at træffe informerede valg om de produkter, de køber. Og det vil hjælpe virksomheder, der er seriøse omkring bæredygtighed, til at skille sig ud fra mængden.

Vi mener, at dette nye direktiv er et skelsættende øjeblik i kampen for bæredygtig forretningspraksis. Det viser, at EU mener alvor med at tackle greenwashing og planlagt forældelse. Og det sender et klart budskab til virksomheder over hele verden: Forbrugerne er ikke længere villige til at lade sig narre.

Hvad er de største muligheder for virksomheder set gennem Green Claims Directive?

Det grønne kravsdirektiv giver flere muligheder for virksomheder:

Anspore markedsmuligheder : Ved at tilskynde til konkurrence omkring bæredygtige produkter åbner direktivet nye markedssegmenter, hvilket giver virksomheder mulighed for at diversificere og vokse.

Forbedre produktkvaliteten : Fokus på bæredygtighed kan føre til forbedret produktydelse, til gavn for både forbrugere og producenter.

Øg troværdigheden : Direktivet giver en ramme for virksomheder til at underbygge deres miljøpåstande. Dette kan skabe tillid blandt forbrugerne og hjælpe virksomheder med at skille sig ud.

Undgå faldgruber ved grønvask : Virksomheder kan omgå de omdømmemæssige risici forbundet med grønvask ved at overholde direktivets standarder.

Level Playing Field : Ved at regulere private miljømærker gør direktivet det lettere for virksomheder at konkurrere retfærdigt, hvilket reducerer forbrugernes forvirring i processen.

Overordnet sigter direktivet mod at belønne ægte bæredygtighedsbestræbelser, anspore til innovation og drive markedsvækst, samtidig med at virksomhederne holdes ansvarlige for deres miljøkrav.

Ud over ovenstående er det nye direktiv en del af en bredere EU-strategi til fremme af bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Denne strategi omfatter en række andre initiativer, såsom Eco-design-direktivet og handlingsplanen for cirkulær økonomi. Disse initiativer arbejder alle sammen for at skabe en mere bæredygtig fremtid for Europa.