Punkter for bæredygtighedsfremskridt

Laurel Brunner deler fremskridt, der er gjort inden for bæredygtighed på tværs af printsektoren med et særligt blik på ISO-standarder og genbrug.

Siden denne blog startede har vi udgivet over 500 artikler, der taler om bæredygtighed i den grafiske kunst. Målet er stadig at øge bevidstheden om industriens miljøpåvirkning og at tilskynde alle aktører i printmedieforsyningskæder til at tage bæredygtighed alvorligt. Kun med inddragelse af alle aktører på individuelt såvel som på virksomhedsniveau vil der blive gjort en forskel. Det virkede som en utaknemmelig og op ad bakke opgave dengang, og det har den været. Men tegnene ser gode ud.

Så hvilke fremskridt har vi gjort med dette projekt? Det måske vigtigste benchmark er det arbejde, vi er involveret i via standardorganisationer og trykkerier. International Standards Organisation's (ISO) tekniske komité for grafisk teknologi har i mange år været ekstremt aktiv på tværs af en række fagområder, lige fra PDF/X til processtyring til forskellige trykmetoder. I løbet af de sidste par årtier har vi set massive fremskridt i standarder vedrørende filhåndtering og farvekvalitetskontrol. Samlet set er trykkeri- og forlagsindustrien langt mere effektive, end de var for tredive år siden. For det meste har arbejdet handlet om at forbedre datastyring og facilitere workflowautomatisering, som begge er centrale for rentabiliteten. De reducerer ineffektivitet, men de samme bestræbelser reducerer også spild for at understøtte miljømæssig såvel som kommerciel bæredygtighed.

I 2009 blev der dannet en ISO TC130-arbejdsgruppe dedikeret til standarder vedrørende prints miljøpåvirkning. Denne gruppe har udviklet adskillige ISO-dokumenter for at hjælpe med at gøre print mere bæredygtigt, ikke mindst miljømæssigt. Gennem årene har vi kæmpet mange kampe for at få disse dokumenter igennem den konsensusproces, der er grundlaget for ISO-arbejdet. Egne interesser har arbejdet hårdt for at blokere for bæredygtighed i industrien og for at gøre alt, hvad der skal til for at undgå at investere i systemer, der vil lette forbedrede genanvendelsesprocesser. Men konsensus har sejret til sidst.

Genbrug er fortsat det sværeste område at standardisere, fordi det afhænger af almindelige sorterings- og forarbejdningsmodeller. Det afhænger igen af forbrugernes motivationer og at have de rigtige lokale tjenester til rådighed. Nogle lande, såsom Sverige, er fantastiske, og andre, såsom Storbritannien, er noget rod. Hvad vi ved er, at udviklingen af printteknologier vil kræve meget mere nuanceret sortering og forarbejdning af tryksager, hvis de nuværende rater for succesfuld genanvendelse skal fastholdes. Dette vil kræve et samlet pres på papirmasse- og papirfabrikker for at opgradere deres faciliteter, så afsværtningsprocesserne fungerer til alle former for tryk. Vi har taget nogle meget små skridt for at gøre dette muligt, men i sidste ende er det op til papirindustrien at varetage sine egne langsigtede interesser. Der er ikke meget, vi kan gøre for at overtale de gamle fjols, der stadig trækker i trådene, men måske vil nyere, yngre generationer af spillere have modet til at omfavne forandringer. Industrien og planeten er afhængige af det.

Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et industriinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om prints positive miljøpåvirkninger. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics , EFI , Fespa , Fujifilm , HP , Kodak , Miraclon , Ricoh Splash PR , Unity Publishing og Xeikon .