Sådan undgår du at krænke ophavsretten

Hvorfor det kan være en let fejl at bryde loven om ophavsret, og hvordan man undgår skade på omdømmet.

Med internettets vækst er variationen og mængden af billeder, vi kan få adgang til, vokset til et niveau, der ville have været utænkeligt for bare en generation siden, hvor indkøb af et billede var meget mere end at klikke på et link. Men med denne stadigt stigende tilgængelighed af billeder følger den voksende risiko for misbrug, hvor printere i dag står over for flere udfordringer end nogensinde for at sikre, at de ikke laver en fejl.

Efterhånden som printteknologien har udviklet sig, har spørgsmålet om intellektuel ejendomsret altid været en overvejelse. I begyndelsen blev ophavsretten kun anvendt på det skrevne ord, og forfatterne havde ringe eller slet ingen beskyttelse, idet nyudgivne værker blev kopieret bredt og trykt af konkurrenter inden for få dage. Forskellige ad hoc-ordninger blev truffet for at begrænse denne skarpe praksis omkring 1700-tallets begyndelse; i 1710 blev ophavsretsloven vedtaget i London, som endelig gav forfatterne en form for garanti for, at de ville drage fordel af deres arbejde i en bestemt periode (14 år, i første omgang, men efterfølgende forlænget).

Uundgåeligt oplevede de følgende årtier masser af kamp mellem forfattere, trykkere og lovgivere, og love blev revideret og omskrevet. I begyndelsen af det 20. århundrede blev noder også bragt ind under ophavsretslovgivningen, til stor lettelse for fattige sangskrivere. Med det 20. århundrede kom også nye teknologier som fotografering og musikoptagelse, som begge igen ville finde sig i at være underlagt lovgivningen om intellektuel ejendomsret.

Hvis et billede interesserer dig, skal du sørge for at kontakte indholdsskaberen, før du bruger det

Trykningen fortsætter i mellemtiden med at springe fremad – det handler ikke længere om bøger og noder, men også krus, T-shirts, reklamemateriale og utallige andre anvendelser. Efterhånden som denne teknologi er avanceret, er vores evne til at kilde og skabe billeder, med Google Images, Wikipedia og AI-kilder til kunstigt skabte digitale billeder, såsom DALL-E 2, lige ved hånden. Så hvad er det helt præcist, hvad der skal og ikke må af billedbrug vedrørende nutidens copyright-minefelt?

Må og lad være

Forestil dig, at du har til opgave hurtigt at finde et billede af f.eks. Rio de Janeiro, og du har tilfældigvis ikke allerede nogen baseret der. På dette tidspunkt kan du blive fristet til at lave en Google Billedsøgning og få fat i det, du leder efter, fra browseren ... men det skal undgås. Hvis et billede interesserer dig, skal du sørge for at kontakte indholdsskaberen – som måske er freelancefotograf eller bare en amatør – som har uploadet billedet til en blog, før du bruger det.

Denne proces kan være tidskrævende og uproduktiv. En beslutning om at fortsætte med at bruge billeder uden copyright-godkendelse udsætter dig dog for risikoen for en ophørs- og afståelsesordre eller tilbagevirkende licensomkostninger. Ophør og afstå ordrer resulterer i en hel del spildtid og i værste fald skrotning af et printjob.

Heldigvis er der mere ligetil tilgængelige muligheder, og en af de bedste ressourcer at henvende sig til er Wikimedia Commons , et enormt bibliotek af billeder uploadet af deres skabere, som er gratis at bruge. Når det er sagt, kræver langt de fleste billeder, der findes der, en tilskrivning til skaberen, hvilket virker som en lille pris at betale. I det store og hele kan billeder ændres, så længe det ændrede billede også gøres tilgængeligt under samme vilkår. Hvert billedlink indeholder detaljer om indholdsskaberen, så det er svært at gå galt.

En mere traditionel metode er at bruge et aktiebillede fra en etableret virksomhed. På denne måde kan du være sikker på, at du har brugsrettighederne, men der skal muligvis betales for. Nogle af de større stock image-selskaber har et ry for retssager, og det er tilrådeligt ikke at tage dem for givet. Andre virksomheder, såsom Unsplash, Pexels og Pixabay, tilbyder royaltyfrie billeder, som du ikke behøver at oplyse om, så det er bestemt værd at tjekke dem ud først.

Hvis du ikke tjekker for tilladelser, kan det føre til, at billedskabere ret nemt sporer dig ved hjælp af en omvendt billedsøgning, der kan føre til en ophørs- og afvisningsordre

Andre begrænsninger for lagerbilleder kan omfatte redaktionel brug (ikke kommerciel), ikke at blive brugt som en del af et logo eller varemærke, og ikke at bruge personer eller egenskaber på billedet til at se ud som om de støtter dit produkt – så tjek altid de små Print.

Hvis du ikke tjekker for tilladelser, kan det føre til, at billedskabere ret nemt kan spore dig ved hjælp af en omvendt billedsøgning, der kan føre til en ophørs- og afvisningsordre. Uanset din hensigt, klassificeres uautoriseret brug af billeder som billedtyveri. Dette kan være økonomisk skadeligt og skadeligt for dit omdømme.

I den mere banebrydende ende af spektret er AI-skabte billeder (for eksempel DALL-E 2) dukket op i løbet af de seneste år. Billeder, der ikke er skabt af et faktisk menneske, er ikke underlagt ophavsret, men det er vigtigt at huske, at de generelt kræver tilskrivning (til AI-kilden) og ikke kan videregives som originale værker.

3D-printrettigheder

Endelig er det værd at tænke lidt over den udviklende teknologi til 3D-printning og overveje, hvilke yderligere problemer der kan opstå som følge af udviklingen. Ophavsretsloven beskytter stadig genstande, der kan kopieres på denne måde, så det er vigtigt at få tilladelse. Potentielt kan varemærke- og patentret (for alt med en teknisk funktion) også spille ind her. Hvis du downloader en CAD-designfil fra et velrenommeret websted, bør den komme med sin egen Creative Commons-licens, som vil gøre det klart, om det 3D-printede objekt kan bruges til kommercielle formål, eller om dets brug er begrænset til strengt ikke- kommercielle mål.

Ophavsretslovgivningen med hensyn til 3D-printning er stadig i høj grad i gang, og det er bestemt værd at holde øje med udviklingen på dette område

Hvis du downloader en fil, der ikke kommer med en sådan licens, kan det betyde problemer længere nede. Ophavsretslovgivningen med hensyn til 3D-print er stadig i høj grad et arbejde i gang, og det er bestemt værd at holde øje med udviklingen på dette område.

Efterhånden som teknologien fortsætter med at udvikle sig, er det sandsynligt, at yderligere overvejelser bliver relevante, så det er vigtigt ikke at tage noget for givet.